Vandrerne og de små havnebyer kan hjælpe hinanden

Tekst og Akvarel: Frits Ahlefeldt

Mange vandreruter er udfordret af at det både er dyrt og komplekst at vedligeholde faciliteter langs stierne, men stier langs kysten har sjældent det problem, for faciliteterne er ofte allerede på plads i de små havnebyer. Og for vandrerne giver det så meget mening at stoppe og tage deres pauser her, for så støtter de stederne, de små butikker, cafeer og andre faciliteter i de små kystsamfund, så de også er der næste gang man kommer forbi

På min vandring  har jeg opdaget at når man vandrer i Danmark langs vandet er det sjældent man har brug for at trække sit kogegrej frem, når man har lyst til en kop kaffe, eller andet. For der ligger en lang række små byer og fine lokale steder, langs kysten, hvor man kan købe alle mulige slags mad, kager, kaffe og proviant.

Tit ser jeg både de gamle kroer og badehoteller, med lange traditioner,  men også flere og flere steder hvor der er åbnet lokale fødevare-markeder og bytikker med særlige egns-specialiteter, lavet efter gamle opskrifter, ved siden af lokalt høstet honning, grøntsager, frugt, hjemmebagt brød og så også ting, som er nyt herhjemme, humus, alverdens salater, syltede ting – ofte krydret med vilde kombinationer af danske og udenlandske krydderier og urter.

De folk jeg oftest har mødt er folk som ikke alene synes det er hyggeligt der kommer vandrere forbi, de er også stolte af deres sted og har ofte sat et bord og et par bænke i solen, hvor man kan slå sig ned. Det giver så også andre lokale en mulighed for at møde vandrerne, hænge ud, høre og fortælle historier eller bare sidde og opleve hvem der kommer forbi den dag.

For vandrerne giver det samtidigt en særlig mulighed for at opleve et helt andet Danmark, langt fra de store byer, små lokale kyst-steder hvor, hvis man giver sig tid og er heldig, kan høre fiskerne fortælle om alt fra storme til deres tanker om livet.

Frits Ahlefeldt